Der er 8 varer.

Bornholms Bikompagni beskæftiger sig med biavl. Virksomheden blev grundlagt af biavler Susanne Stenholm i 2015. Al biavl foregår på Bornholm, hvor bigårdene er placeret i naturskønne omgivelser og gamle haver.

Der produceres honning fra 3 sæsoner, forår, sommer og sensommer.  Honningens karakter afhænger af hvilken blomsternektar den er sammensat af, derfor holdes honningen fra hver bigård adskilt.

Bierne sveder bivoks ud af underkroppen som små skæl, af voksen bygger de tavler til opbevaring af honning, pollen og yngel. Overskudsvoks fra biavlen bliver til støbte bivokslys, som dufter af honning.

Jeg henter gerne bisværme gratis, eller bekæmper generende hvepsebo mod betaling.

Bierne er fantastiske bestøvere. Når en bifamilie på omkring 50.000 bier flytter ind på en frugtplantage eller i en hvidkløvermark forøges høstudbyttet væsentligt, både i mængde og kvalitet. Bornholms Bikompagni samarbejder med landmænd på Bornholm.