Der er 13 varer.

Ren bornholmsk natur...

Lehnsgaard Rapsolie A/S producerer stadig som den eneste danske olieproducent rapsKIMolie af bornholmske rapsfrø og økologisk rapsKIMolie af danske rapsfrø.

At vores olie er en rapsKIMolie betyder, at vi afskaller de sorterede rapsfrø og kun presser olien af den gule kim. Dette svarer til at man skræller sit æble før man spiser det. Når vi fjerner skallen, fjerner vi samtidig den bitre smag der sidder i den. Vores olie er koldpresset og har dermed på intet tidspunkt været opvarmet. Hele denne proces sikrer at vi bevarer de sunde omega 3 og 6 fedtsyrer og opnår en næsten nøddeagtig smag.

Bornholm har vedtaget en branding strategi om at være en grøn Ø, og dette spiller også en store rolle i vores produktion. Vores fabrik er placeret i Aakirkeby, altså midt på Bornholm, og da vores rapsfrø kommer fra Bornholm, bliver der ikke brugt unødvendigt energi på at transportere frøene til fabrikken. Ligeledes benytter vi det restprodukt, der bliver tilbage efter rensning og afskalning, til opvarmning af vores fabrik, og det restprodukt, der bliver tilbage efter presning, går til vores lokale grovvareselskab, som benytter det i foder til malkekvæg.

Ringen er dermed sluttet; vi får vores rapsfrø fra landmanden og restproduktet kommer retur til landmanden. Kort sagt genbruger vi så meget af rapsfrøene som er teknisk muligt i dag.