Der er 11 varer.

Lehnsgaard sennep er et ægte bornholmsk produkt. I 2003 købte landmand Hans Hansen oliemøllen i Aakirkeby og startede produktion af rapsolie fra egne marker. I dag produceres der også bornholmsk sennep på møllen. 

En del af sennepsfrøene dyrkes ved Hans Hansens egen gård, Lehnsgaard, nær Østerlars og Gudhjem på det nordøstlige Bornholm. På en særlig mark dyrkes forskellige sennepssorter fra hele verden. Sorterne testes for deres evne til at vokse på Bornholm og for smag og ernæring.

Der er både milde og stærke smagsvarianter, og alle indeholder rapsolie fra Lehnsgaard og øl fra Svaneke Bryghus.

Udgangspunktet er gamle bornholmske opskrifter, som er blevet tilpasset vor tids smag.